Projekt Kilden – Et mobilt rum, designet til mennesker
Samarbejde med Nortec
Projekt Kilden er en mobil løsning, der giver mennesker i udsatte livssituationer adgang til bad og tøjvask. I samarbejde med Nortec har jeg udviklet det visuelle udtryk til rummet med fokus på ro, funktion og værdighed. Designet skulle fungere i en sårbar kontekst og måtte derfor ikke virke klinisk, institutionelt eller forklarende. Opgaven var at skabe et visuelt udtryk, der guider stille og roligt, uden at kræve noget af brugeren.